Når teenageren begynder at tænke på sit udseende
Et sted mellem barndom og voksenliv sker der noget med den måde unge ser sig selv på. Pludselig betyder spejlet mere end før, og detaljer som andre knap bemærker, kan fylde alt for den unge selv. Det er en helt almindelig del af at vokse op, men det kan være svært at navigere i for både den unge og forældrene.
Som forælder står man ofte i et dilemma. Man vil gerne tage bekymringerne alvorligt uden at puste til dem, og man vil gerne støtte uden at overtage. Her er det værd at vide lidt om, hvad der foregår, og hvordan man kan være en god samtalepartner undervejs.
Puberteten vender op og ned på selvbilledet
I teenageårene forandrer kroppen sig hurtigt, og hjernen er samtidig optaget af, hvordan man passer ind blandt jævnaldrende. Det gør selvbilledet skrøbeligt. Noget der for en voksen virker som en bagatel, kan for en 14-årig føles afgørende for, om man hører til.
Mange unge sammenligner sig med billeder på sociale medier, hvor hud, hår og krop ofte er redigeret. Det skaber et billede af det normale, som ingen reelt lever op til. At kende den mekanisme hjælper forældre med at forstå, hvorfor bekymringerne nogle gange virker ude af proportioner.
Tal med den unge frem for at bagatellisere
Det er fristende at sige at det hele nok skal gå, eller at ingen lægger mærke til det. Men for den unge kan det føles som om problemet bliver afvist. En bedre vej er at spørge ind. Hvad er det helt præcist, der generer? Hvor længe har det fyldt?
Når man lytter uden straks at komme med løsninger, får den unge plads til selv at sætte ord på. Ofte viser det sig, at behovet handler mere om at blive taget alvorligt end om selve det udseendemæssige. Den samtale er værd at tage flere gange, roligt og uden pres.
Kropshår er et klassisk eksempel. Mange unge begynder at tænke på det i disse år, og nogle giver udtryk for, at de gerne vil gøre noget ved det mere permanent. Det er en konkret bekymring, man kan tale åbent om uden at dramatisere den.
Når ønsket om en behandling melder sig
Nogle gange ender samtalen med et ønske om en egentlig behandling, for eksempel laserbehandling mod uønsket hår. Her er det forældrenes opgave at bremse op og undersøge tingene ordentligt, inden der bookes noget. Det vigtigste er, at en behandling kun udføres af en autoriseret fagperson, og at den unge forstår, hvad det indebærer.
Bor man i det vestjyske, kan man for eksempel finde laserbehandling til hårfjerning i Esbjerg
og sammenligne klinikker, inden man træffer en beslutning. Det giver mulighed for at se forskellene og vælge et sted, der virker gennemtænkt.
Vil man have et samlet overblik og tjekke, om en klinik har de rette autorisationer, kan man se Behandlingsguide
, der samler kosmetiske klinikker i hele landet og henviser til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Inden man går videre, er der nogle ting, det er værd at have styr på sammen med den unge:
At klinikken og behandleren har de nødvendige autorisationer.
At den unge får en reel forhåndssamtale og rådgivning.
At forventningerne er afstemt, så ingen regner med et bestemt resultat.
At eventuelle risici og ubehag er forklaret på forhånd.
Når de punkter er på plads, står man langt bedre, uanset hvad man når frem til. Det kan også ende med, at den unge selv beslutter at vente, og også det er en god udgang på en ordentlig proces.
Sådan støtter du uden at tage over
Den vanskelige balance for en forælder er at være med uden at bestemme alt. Den unge skal gerne øve sig i at træffe beslutninger om sin egen krop, men med en voksen som sparringspartner og sikkerhedsnet. Det betyder at stille spørgsmål frem for at diktere svar.
Man kan hjælpe med det praktiske, som at finde oplysninger og tjekke autorisationer, og lade den unge stå for overvejelserne om, hvorvidt det overhovedet er det rigtige. På den måde lærer den unge at tænke kritisk om udseende, markedsføring og egne ønsker. Det er en færdighed, der rækker langt ud over den enkelte behandling.
Husk også, at behov ændrer sig. Det, der fylder meget i en periode, kan være glemt et halvt år senere. At give lidt tid er sjældent en dårlig idé.
Plads til at finde sig selv
Teenageårene handler om at finde ud af, hvem man er, og udseendet er en naturlig del af det. Som forælder er den bedste gave ofte en åben samtale, lidt tålmodighed og hjælp til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Så bliver det den unges egen proces, med en voksen trygt ved siden af.