Blogindlæg

I Odense ligger trykkeriet BR Offset. Et trykkeri med rødder i Kerteminde og historie helt tilbage til 19070’erne. Et trykkeri der trods COVID-19 har haft god fart på i de sidste par år. Medarbejderstaben er derfor også blevet udvidet lidt. Og her har trykkeriet fået øjnene op for især flexjobbere. Det viser sig nemlig at der ligger nogle enorme mængder af kompetencer og resurser hos folk med flexjobbere. Med fleksjobordningen er det muligt at ansætte person, selvom som kun kan arbejde få timer om ugen. Det giver virksomheden mulighed for at få løst en del mindre opgaver, der ellers kan være svære at finde medarbejdere til. Hos BR Offset er “mange bække små” filosofien bag personale stabben og dets opgaver.

Fordele ved fleksjobordningen

Virksomheden betaler kun for den reelle arbejdstid – også kaldet de effektive arbejdstimer. Det betyder i praksis at hvis en fleksjobber ansættes til 10 timer om ugen, med en arbejdsintensitet på 80%, betales der kun timeløn for de 8 timer…!
Derudover udviser virksomheden et stort socialt ansvar ved at ansætte fleksjobbere, og dét styrker virksomhedens omdømme. Virksomheden har desuden ikke mere administrativt arbejde end med “almindelige ansatte”. Ved sygdom får virksomheden desuden fuld sygedagpengerefusion fra dag ét.

Kæmpe kompentencer på deltid
Hos trykkeriet BR Offset fik de en dag en ansøgning fra en person med 25 års erfaring fra branchen, men som grundet en rygskade havde været sygemeldt i en længere periode. Dog ønskede vedkommende at komme tilbage på arbejdsmarkedet og blev herefter arbejdsprøvet i forskellige arbejdsfunktioner og i nye brancher. Da vedkommendes arbejdsevne var varigt begrænset, blev vedkommende indstillet til et fleksjob. I samarbejde med jobcenteret fandt vedkommende så frem til trykkeriet hvor personen blev ansat 8 timer om ugen med supplerende fleksløntilskud fra kommunen.
Direktør Per Bendiksen fortæller, at der ligger et kæmpe potentiale hos fleksjobbere. “Vi havde aldrig fundet en med meget erfaring og så mange kompetencer indenfor vores branche, som ville kunne “nøjes” med 8 timer om ugen.

Hvad hvis samarbejdet ikke fungere?
Hos BR Offset har de på nuværende tidspunkt to fleksjobbere ansat og begge er faldet godt til. Men det er ingen garanti. Hvis samarbejdet mellem din virksomhed og fleksjobberen ikke fungerer, kan du afskedige vedkommende fuldstændigt på samme vilkår som andre deltidsansatte og med samme kontrakt. – Og eventuelt gældende overenskomst.

Vil du ansætte en fleksjobber?
Fleksjobordningen blev i 2013 ændret, så også personer med meget, meget lille arbejdsevne også kan komme i ordningen. Erfaringer viser, at mange kan øge deres antal af timer, når først de er faldet godt til på en arbejdsplads.
Hvis du har en virksomhed, der kunne bruge en fleksjobber, så kontakt jobcenteret i din kommune og hør om mulighederne. Det er ganske uforpligtende og de kan svare på alle de spørgsmål, som du måtte have.